Om ByRetsloff

Benjamin Retsloff

"Det har jeg aldrig prøvet før – så det klarer jeg helt sikkert..."

– et lille ordsprog fra barndommen... der ikke desto mindre præcist beskriver min tilgang til både livet og de udfordringer, som jeg møder på min vej.

Jeg har længe haft en dyb passion for at udforske kunst, kreativitet og innovative ideer både visuelt og skriftligt. At skabe noget unikt og personligt har altid været centrum for min interesser. For mig er kunst ikke blot bundet af specifikke metoder eller endemål, men snarere en kontinuerlig proces fra koncept til færdigt produkt. Hver skabende proces bringer nye indsigter og overraskelser, ikke kun fagligt, men ligeledes personligt. I min søgen efter kunstnerisk identitet har jeg primært fokuseret på billedkunst, både traditionelt og digitalt.

Længe har jeg været af den overbevisning, at jeg skulle indsnævre mine interesser til én niche, adapterer og finjusterer... og vælge ét områder, som er "mig" - men jeg har langsomt indset, at sand udvikling kommer netop fra at udforske det ukendte og træde uden for sine komfortzoner. Deraf, er mine kreationer ikke nødvendigvis begrænset af tunnelsyn; jeg laver kreationer baseret på personlige præferencer og passioner.

Og hvem er jeg/mig...? Blot endnu én, der nu engang syntes det er sjovere "at lege udenfor". Måske finder jeg aldrig en endelig identitet, men... måske... det netop er i denne søgen, at jeg finder formålet med mine drømme og mål inden for kreativitetens univers.

... der skal være et kontinuerligt drive mod selvudvikling. Intet er mere givende, end denne konstante rejse.

  • Arbejdsproces: Kunst- og plakattryk

    Jeg baserer mit arbejde primært på både analoge og digitalt frihåndstegnede skitser, samt visuelle elementer, der er inspireret af fotografisk materiale. Jeg foretrækker også at udforske både det simplificerede og det farverige udtryk i mine værker. Med andre ord, er min tilgang til at skabe unikke kreationer ikke nødvendigvis styret af trends eller normer, men snarere af mine personlige præferencer og passioner. Jeg benytter mig af forskellige behandlingsprocesser og tilgange i min kreative proces, både fysisk og digitalt. Mine primære værktøjer inkluderer blæk og papir, Adobe Photoshop og -Illustrator. I den afsluttende fase digitaliserer jeg altid mine skitser, hvorefter de bliver behandlet og eventuelt farvelagt, inden de sendes til tryk.

  • Vision:

    Min kunstneriske vision er en rejse gennem det uudforskede landskab af kreativitet og selvudvikling. Som en autodidakt kunstner, stræber jeg efter at fordybe mig i processer med eksperimentering, læring og vækst. Jeg søger ikke blot at skabe noget unikt, men ligeledes at udfordre konventionerne og udtrykke en unik stemme gennem mine kreationer. Min vision er at inspirere andre til at tage modet til at udforske deres egen kreative rejse og finde skønheden i det uventede og det autentiske. Ved at dele mine kreationer, ønsker jeg at skabe forbindelse, vække følelser og bidrage til en dybere forståelse af kreativ, såvel som menneskelig udfoldelse.

1 af 2

Genvej:

Shop

Unika

Journal

Gå til: Nyheder eller Arkiv